Hvad skal vi se efter i 2018?

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Hvad skal vi se efter i 2018?

Indlæg by Thomas on Man jan 01, 2018 12:54 am

Forudsigelser er altid forbundet med en risiko for, at de bliver overfortolket. Forstået på den måde, at selvom de grove træk er nogenlunde præcise, så vræler banksvin og skolelærere (to stærkt usympatiske demografier, hvis eneste eksistensberettigelse er at give brugtvognsforhandlere, narkogangstere og gadeprostituerede et forholdvis pænt omdømme).

Oliepriserne:
Der er ikke nogen tvivl om, at energipriserne ikke har meget med de faktiske udvindingsomkostninger at gøre. Det er f.eks. år siden at amerikanske olieselskaber har boret et "tørt" hul og infrastrukteren er blevet udbygget med gas og olieledninger. De moderne udvindingsmetoder kræver godt nok at de bliver vedligholdt med nye boringer efter få år; men sammenlignet med, at man kan bruge den samme infrastruktur, så er det blevet væsentligt billigere - selvom olien ikke bare lige sprøjter op.
Modsat dette, så er der udvindinger, hvor man ikke reinvesterer, fordi olieprofit skal trække hele nationer rundt.
Der vil således være modsat rettede tendenser, der vil tendere mod en sideværts bevægelse på olieprisen.
Det er imidlertid en meget skrøbelig balance - for så vidt som sammenbrud af stater er et tegn på ustabilitet.

Det jeg i øjeblikket holder øje med er gasprisen, fordi der er en infrastruktur i USA, der skal tjene sig hjem - og det bliver ved at erobre markedsandele.

Regeringen:
Her tror jeg ikke, at der sker noget: Der er betydelige protestbevægelser (overalt i øvrigt) - og de omvender sig ikke pludseligt til fornuft og den sande tro: En gang idiot, altid skolelærer.
Hidtil har Lars Løkke kunnet holde toget nogenlunde på sporet og han har kunnet spille særinteresserne ud mod hinanden - om ikke andet så ved at påpege, hvad alternativet kan blive, hvis en tur i opposition gør, at Venstre kan få mere af sin politik igennem. Hovedproblemet for Venstre er, at Socialdemokratiet erfaringsmæssigt er så upålideligt. Den stabilitet som Helle Thorning indførte er under stadig udfordring.
Her er danske EU-forbehold nok en hindring; men man er faktisk ganske god til at udnytte dem. Det er typisk spillen fra baglinjen. Henholdende indtil betingelserne er de rigtige.
Det store dyr i åbenbaringen er her Tyskland, som p.gr.a. indre politiske modsætninger mellem den venstrefløj, som stadig ikke har set i øjnene, at der ikke var noget som helst godt i DDR. Vi så i 1960'erne og 1970'erne også, hvordan de gamle nazister i Tyskland dukkede hovedet; men bestemt ikke var meget for det.
Herhjemme så vi et tydeligt eksempel med Ole Sohn, der blev minister; men havde så megen uheldig bagage med sig, at alle vendte ham ryggen. Der er så ingen, der føler trang til at gå ind i en offentlig eksponering af hans forbrydelser.
Det er et generationsfænomen - ikke sådan at forstå, at den nye generation er bedre; men den er knald i låget på en anden måde. En måde, der bestemt ikke kan se sig selv i fortidens tvister.

Sikkerhedspolitisk:
Den russiske trussel er der stadig; men er i betydelig grad blevet inddæmmet. Det er rigtigt, at forskellige steder - som Ungarn og det bundkorrupte Bulgarien (for ikke at tale om Polen) - er noget barnagtigt skrigeri (som vi også kender fra Dansk Folkeparti). Naturligvis er de tidsler som russerne har gødet noget sejlivet ukrudt.
På den anden side er den russiske bjørn langt fra så mægtig, som mandslingen Putin postulerer - han har også nok af interne problemer at slås med.
Vi så hvordan Zapad 17 øvelsen havde vel kun det halve omfang af det, man på forhånd regnede med. Samtidig var Nato's reaktion langt mere robust og kompetent. Her har Nato i Ben Hodges haft en general med et betydeligt overblik - og han har hældt diverse "tænketankes" partsindlæg ned ad brættet ved at påpege forældede forudsætninger.
Man kan naturligvis ikke udelukke, at de russiske atomvåben virker - i et vist omfang; men....
De svagheder Nato har afsløret er specielt af administrativ karakter og skulle være til at overse: Det er en opgave, som er delegeret til Stoltenberg og Mogherini. At infrastrukturen i Europa ganske alvorligt (med hovedvægten på Tyskland) trænger til en renovering, det er der ikke noget nyt i - det er heller ikke noget, der bliver løst på mindre en 5 år.
At "man" så stadig tror, at persontransport over lange afstande er en jernbane-opgave er en hængen sig i det 19. århundredes forestillingsverden.
Godstransport derimod er en anden sag - en sag som kalder på en stærkt forøget EU-integration. Hvis Rusland så kan fremprovokere den integration, så Guds fred med det. Med kendskab til svelleidioterne, så er erkendelse hos dem noget, der går MEGET langsomt.

Den anden side af mønten er, at omkostningerne for USA langt fra er så store som de blæser sig op til. Transporten over Atlanten er langt fra så besværlig som tydeligvis har været forudsætningen i Nato's planlægning. Det er både luft- og søtransport. Dels skal meget af det tunge materiel forhåndsoplægges - og da der er masser af det, så koster det ikke noget videre: Javel det skal have et serviceeftersyn og en klat maling (hvilket man i den foreliggende situation ikke har gidet - kampvognene er stadig i ørkenkamouflage).
Vi er så i den situation, at det meste af det amerikanske materiel viser alderdomstegn og ikke har den relative kvalitet, som da det kom frem - det er forventligt. Det europæiske materiel er en del bedre kvalitet til pengene - og langt fra så dyrt. Der skal skiftes nogle 12,7 mm maskingeværer (og JA! De er rent faktisk fra 1. verdenskrig); men....
avatar
Thomas

Antal indlæg : 25382
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum