Hvordan nedkæmper man russerne?

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Hvordan nedkæmper man russerne?

Indlæg by Thomas on Søn okt 08, 2017 5:21 pm

Først og fremmest skal vi holde op med det vrøvl om, at russerne skal også være her og de har rettigheder - bare fordi de er nogle lede svin - selvfølgelig har de ikke det.

Danmark skal forsvares ved Skt. Petersborg eller Königsberg. Evt. ved Krakow, Bukarest eller Varna, hvis skadedyrene mener, at omkostningerne ved deres perfiditet bliver for store i Østersøen.
Det ville være en hjælp, hvis vi fik Nazi-Marie (hun er jo nazional-socialist - efter egen indrømmelse) hængt; men indtil videre, så overlader vi landsforræderen til skolelærerne - de skal nok finde ud af, hvad hun koster dem.

Men denne ideologiske tirade hjælper ikke meget, hvis man ikke har en konkret opfattelse af hvordan man rent praktisk går til værks. En ting er sikkert - der kommer ikke andre og rager kastanierne ud af ilden for os - ja, ikke med mindre vi i det mindste viser os noget samarbejdsvillige. USA har sin dagsorden, Tyskland har sin.
At opstille en verden, hvor Danmark kan være uden Nato og EU er simpelt vanvid; men meget populært - eller rettere: Populistisk. Det er lidt op eller ned om de kommunistiske og fascistiske kræfter er mod Nato og EU. Nogle gange er de mod EU andre gange mod Nato - og som regel bare imod.
Hvad har de præsteret? Smagløse operaproduktioner, dissonant skrigeri og talblinde analfabeter. Ingen tvivl - de er et lærerværelse i Folkeskolen.

Lad os prøve at se på, hvordan man har grebet principperne an før:

avatar
Thomas

Antal indlæg : 25209
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

F-35 og Taifun - Robin Olds.

Indlæg by Thomas on Søn okt 08, 2017 5:37 pm

Lad os prøve at se på, hvordan man har grebet principperne an før:


Den taktiske luftsituation i Vietnam i 1966-67 var den, at en masse F-105 Thunderchief slæbte masser af bomber ind efter en fantasiløs køreplan. Det kræver altså ikke det store geni at finde ud af, at toget kommer på samme tid hver dag. Det kræver ikke engang spioner og forrædere.
Thunderchiefs var aldrig beregnet til at slæbe sig en pukkel til! De var bygget til at høvle atombomber i hovedet på kommunisterne - hurtigt ind og fandens hurtigt derfra igen. Det var den også udmærket til. Men svært belæsset med våben havde den ikke nogen manøvre. I en atomkrig havde der foruden bomben været brændstoftanke, som blev kastet, når de var tomme - nu hang der konventionelle bomber, som man var nødt til at kaste så snart den mindste modstand dukkede op, hvilket lissom gik noget imod hensigten om at flyve med dem i det hele taget.

Dernæst stak kommunisterne af lige så snart F-4 Phantom II dukkede op - tung med brændstof og missiler. Det er jo sådan med fjenden (specielt, hvis han er kommunist), at han er lusket som en svensker.
Phantom var heller ikke bygget til den form for krig! Den var bygget til at forsvare hangarskibet mod russiske bombere fra Murmansk - der ikke havde noget, der mindede om manøvre. Der havde Phantom været ganske udmærket: I 45.000´ laver så store fly som Bear ikke krappe drej.
Det var imidlertid ikke situationen.

Meget andet kan man kritisere ved Phantom - udover, at det var en stor og tung klods - dens installation af J79 motoren (og det er mig stadig en gåde, hvorfor Starfighter ikke udviste samme røgsignaler) kunne ses meget, meget langt væk. På 5 km afstand er et jagerfly som en flue på vinduet i dagligstuen - ved Phantom var det let at kende dem - bare kik på storrygeren. Senere har bl.a. Israel installeret andre motorer - og de ryger ikke (i hvert fald ikke som et bedre værtshus).

Det Olds får sine planlæggere til at gøre er at holde fjenden konfronteret med Phantoms hele tiden. Læg mærke til, at hans Phantoms ikke kommer ind i en stor masse; men kommer én flight ad gangen - hele tiden - indtil fjenden løber tør for brændstof. En ting er, at en Fishbed ikke har for megen brændsel med sig til at begynde med; men når den har været i efterbrænder 2-3 gange, så er den i en afgjort mangelsituation.
Det Phantom gjorde var at bruge sin massive motorkraft til at dreje rimelig krapt - det kan en Fishbed også godt klare; men det kræver, at den bruger efterbrænder - hvilket er så tydeligt, at selv en tidlig Sidewinder kan se den. Ikke fordi hverken Sidewinder eller Sparrow dengang var noget at prale af; men man kan jo bringe sig i en situation, hvor selv et inferiørt missil virker.

Konsekvensen for det Danske Flyvevåben er til at gribe med begge hænder!

Danmark skal ikke have enten F-35 eller Taifun - vi skal have begge dele.


  • F-35 er i princippet en bomber, der kan bruges som luftforsvarsfly.
    Den slipper så for at bære den enorme udvendige bevæbning ved at ramme med det, den kaster.
    Som luftforsvarsfly har den ikke den manøvre F-15 eller Taifun har - givet; men ude nord for Island, så er det heller ikke det, der er problemet. Hvis der kommer noget, så er det langsomt (relativt set, fordi at gå i høj hastighed langt - det er ikke russiske fly's livret) og i rimelig stor højde, hvor missiler skal pløje sig gennem forholdsvis tynd luft (i 40.000' er lufttrykket ca. 20-30% af trykket ved havoverfladen - det er så noget koldere luft, som virker den modsatte vej; men netto...), så er det lidt for sent at komme i tanker om at manøvrere i det hele taget.
    Dertil kommer også, at ligger F-35 inde over Sverrig, så ser russerne den ikke - før det er for sent.
  • Taifun er et luftforsvarsfly, der virker udmærket som bomber.
    Fjenden ved jo udmærket, hvor den kommer fra - problemet for fjenden er, at den er så hurtigt efter ham, at den oplysning måske ikke er så relevant. Som bomber, så vil den have et problem med missil-luftforsvaret - hvis ikke det er udslettet af F-35... hvilket det nok må påregnes at være.
    Fidusen med Taifun ligger så i, at den kan supercruise - dvs. gå Mach 1,5 uden at gå i efterbrænder. Det giver en fart på 30 km/min.
    Den er så fremme over Königsberg på 20 min fra Skrydstrup. Fra Golenow i Polen: Et kvarter.
    Pointen er, at fjenden ikke aner hvor luftforsvarsflyet er startet fra.


Indtil videre kan man bruge F-16 med de begrænsninger den har - og samtidig bygge kapaciteten på F-35 op. Skulle det endelig knibe, så er Norge lidt foran os med indførelsen af F-35 - og Norge har ikke noget påtrængende behov for Taifun. Det betyder så om ikke andet, at man løbende kan få F-16 med resterende flyvetimer - indtil vi er klar til at introducere F-35.

Det betyder ingenlunde, at jeg undervurderer luftforsvarsmissiler - bestemt ikke: Jeg mener bare det er 1smartere at sætte dem på en Huitfeldt klasse.
En Huitfeld-klasse koster små 2 milliarder og en F-35 koster ca. 1 milliard. Der er nok en grund til, at der er reserveret plads til to til i Korsør og pengene kommer fra Nato's infrastrukturprogram - til landanlæggene altså. Så mon ikke man finder pengene til at anskaffe et par stykker til?
En Huitfeldt-klasse har så den fordel, at man slipper for nærsikring.
De "gamle" i klassen skal så have 127 mm. kanon, hvorfor der bliver en 76 mm. Oto Melera "til overs". Middelhavet? Hvorfor ikke? Sortehavet? Tja..... man kunne jo sejle op ad Donau, hvilket ikke rager tyrkerne.
Dannebrog trænger også til en udskiftning som hospitalsskib - så mon man ikke finder de penge? En Absalon er noget billigere - ca. 1 1/4 mia. Besætningen er jo allerede disponeret.
avatar
Thomas

Antal indlæg : 25209
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Mekaniseret og motoriseret panser. HptSt-führer Michael Wittmann

Indlæg by Thomas on Søn okt 08, 2017 8:20 pm

[url=https://en.wikipedia.org/wiki/Michael_Wittmann#Normandy]Lad os prøve at se på, hvordan man har grebet principperne an før:



Historien rummer eksempler på, hvordan man skal gøre - og hvad man absolut ikke skal gøre.

I juni-august 1944 er der to træfninger i Normandiet, hvoraf det sidste kostede Wittmann livet:


  • Slaget ved Villers-Bocage:
    Her forsøgte 22nd Armoured Brigade Group at udnytte et formentligt hul i de tyske stillinger. Det går naturligvis galt, da den taktiske reserve af Tiger kommer frem mod forholdvist let panser.
    Man skal hele tiden være klar over, at en Tiger vejede ca. 60 tons og en Sherman 30 tons. Hvis man kører forholdvis let panser direkte ind i tungt panser, så kommer man til skade.
  • Operation Totalize:
    Her forsøgte 12 SS-Division et modangreb, hvilket man var forberedt på og som sådan ramlede Wittmann ind i forberedte stillinger - på klos hold. Det gik naturligvis galt for tyskerne.


Det for at illustrere, at det er spørgsmålet om de taktikker, man anvender, frem for hvilken type kampvogn der er oppe mod hinanden.

Det betyder i den aktuelle sammenhæng, at et udbrudsforsøg fra Königsberg sandsynligvis vil komme meget galt af sted. Bestemt, hvis det morer sig med at køre ind i de 3 brigader i det nordvestlige Polen.

Det er bare ikke opgaven for den middelsvære brigade, som er under opstilling. Det vi har set er, at når russerne møder modstand, så trækker de sig. Vi har - ved Gud - ikke tænkt os at invadere Königsberg. At lukke det blødende sår i den russiske økonomi for dem? Ikke på vilkår.
avatar
Thomas

Antal indlæg : 25209
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Hvordan nedkæmper man russerne?

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum