Merlin

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Merlin

Indlæg by Thomas on Man aug 07, 2017 9:11 pm

Helikopteren, som ingenlunde har været uden presseomtale.
Der har været en del introduktionsproblemer - til dels fordi man flyttede redningseskadrillen fra Værløse (med stor ballade på Farums boligmarked til følge).

Set i et længere perspektiv så har beslutningen været den rigtige. At SeaKing så var vel nok den mest producerede helikopter i sin klasse, hvorved man havde fået problemerne udhamret for længe siden.
Der har også været problemer med fabrikationskvaliteten; hvilket er normalt - den, der tror at introduktion af ny teknik er uproblematisk har ikke forstået ret meget.

Værd at bemærke er også, at Norge nu også er Merlin kunde. De vil stå i det samme fundamentale problem med redningsberedskab: Det meste af tiden sker der: Ingenting!
Det har altid været et problem for piloter og besætninger at få flyvetid nok til at bibeholde status. Der har været 3 redningsberedskaber med 8 helikoptere, det meste er reserver. Det fik man så op til 14 helikoptere, så der var 6 af dem til transport. At der så skvattede en ned i Afghanistan - ærlig talt, når man opererer i en sandstorm, så må det betegnes som et operativt miljø, der er risiko-præget: Det havde været mærkeligt, hvis der ikke var sket noget. Det er noget man skal være iskold overfor (så længe der ikke er nogen, der kommer alvorligt til skade).
Det betyder så også, at vi evt. i kølvandet på den norske ordre kan få suppleret op.

Mere væsentligt er, at Danmark begynder at kunne forlægge 2 luftbårne kompagnier. Kan Norge så også gøre det samme, så taler vi om, at man rent faktisk (med nordmændene) kan have en helikopterbåren infanteribataljon. Om ikke andet så for at slippe for amerikanernes dumme vittigheder om, at vi ikke har tilstrækkelig masse. Det er en styrke, hvis blotte teoretiske eksistens bør påkalde sig panderynken hos fjendtlige planlæggere.
Dertil kommer de hollandske Chinook, hvor Wikipedia er meget "ulden" i sine oplysninger, hvilket plejer at indikere, at der er noget i gære, som man ikke ønsker at bryde offentlighedens små hoveder med.

Vi taler om massiv luftbåren kapacitet som kan sættes på overordentlig højt beredskab. Der er et rækkeviddeproblem; men dels kan man anvende Huitfeldt'er som benzinstationer, dels skulle det være muligt at finde tankningsmuligheder på det utal af små flyvepladser, der findes rundt omkring i Europa: Det er et planlægningsproblem, som skulle være til at overkomme.

Den anden side af mønten er, at jeg fastholder, at det vil være en god idé med et Øster-/Nordsø og Atlantisk RCC - dvs. Rescue Coordination Centre.
Vi ser, hvordan de baltiske lande kæmper for at få deres redningsberedskab til at hænge sammen. Hvad Polen gør er som sædvanligt noget, der svæver i det grågrumsede skydække. Rigtigt kommanderet, så er der ikke nogen ulykke, hvor man ikke kan danne tyngde nok. Det er ikke et spørgsmål om penge! Det er et spørgsmål om uddannelse og planlægning - herunder spørgsmål om at inddrage hospitalsberedskaber.
Skræmmebilledet er her ikke så meget Estonia-katastrofen, skønt den var den oprindelige inspiration for mig. Vi så med New Orleans og Katrina, hvordan man kan have alle de ressourcer i verden, det skal være; men stadig forvandles en uheldig situation til en katastrofe - simpelthen som følge af efterladenhed.

I koncentrationen omkring den russiske aggression, skal man ikke overse den i alle ting iboende evne til at gå ad Helvede til.

Men her er et område, hvor Danmark (og Norge?) kan bruge nogle flere penge fornuftigt. Det vil ikke direkte være til "dansk" fordel - selvom jeg har svært ved at se, at man ikke kan bistå sine leverandører og kunder!
Forsvarsmæssigt er hensigten, at det vil frigøre midler i de Baltiske Lande, som de kan bruge på opstilling af kvalificerede militære styrker. Det er jo ikke materiellet, der er et problem for de Baltiske Lande og Polen: Vi har jo til dels foræret dem meget, vi kunne såmænd også både lave det til dem og bruge dem som underleverandører - ikke noget problem.
Det vi har brug for er, at de får uddannet enheder (specielt hærenheder) af kvalitet. Det betyder naturligvis, at de skal være vellønnede efter de lokale forhold. (Pay peanuts, get monkeys)
Sandheden er så nok bare den, at Katrine var en katastrofe af samme størrelsesorden som 911 mod Twin Towers, som var en begivenhed, der var alvorlig nok til at USA anmodede om Nato Artikel 5 assistance. Her er urolighederne i Mellemøsten på et eller andet plan stadig en udløber af det - om ikke andet, så fordi man fik fat i så mange flige af terrororganisationer.
avatar
Thomas

Antal indlæg : 24799
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum