X-37B

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

X-37B

Indlæg by Thomas on Tirs maj 09, 2017 1:51 am

Gad vide, hvad formålet har været?

Det har noget at gøre med X-37B, hvilket medgives åbenlyst. Men hvad?

Hvis vi taler Tsiolkovsky's raket-ligning, så er mit rene gæt:

Der er tale om at styre en satellits position relativt til jordoverfalden ved at benytte (fortrinsvis) månens gravitation???

Jeg erindrer, at Tom Clancy's helt på et tidspunkt skal omdirigere en satellit og bliver gjort opmærksom på, hvor svært det er. Det andet er, at satelliter har en begrænset levetid i rummet, fordi de skal holdes på plads. Månen trækker nemlig i satellitten og satellitten har det med at "slingre" i banen som følge af hældningen på jordens akse.

Hvis man nu i stedet kunne benytte månens tiltrækning til at styre satellitten på plads. Den kraft vil variere regelmæssigt i løbet af døgnet - ikke med ret meget; men måske nok til at styre et fartøj på (fra starten) 5 tons.

Orbital time: 270 days (design)
Med andre ord udenfor synkronbanen. De 270 dage er med andre ord (næsten) = 3/4 år. Dvs. satelittes position fht. tidevandskræfterne er forskudt med ca. 90o hvert døgn.
Der skal formentlig også tages hensyn til jordens afstand til solen, som vil variere som følge af at planetbaner er ellipser med solen i det ene brændpunkt (Kepler's 1. lov).

Nu er der tale om flere ellipser indeni hinanden:

  1. Jorden omkring solen.
  2. Månen omkring jorden.
  3. Satellitten omkring jorden.

formentlig skal problemet løses omvendt.

En ting er sikkert: Når man behandler en partikels position og impuls omkring et legeme, så bliver det mere end almindelig kompliceret for beregning med realskole geometri. Men ellers er det rimelig banal celest mekanik som beskrevet af Kepler's love:


  1. Alle planeter følger baner med facon som en ellipse, med Solen i det ene af ellipsens to brændpunkter.
  2. Indenfor lige lange tidsrum, vil linjen mellem Solens og en planets centrummer overstryge samme areal. (En planet har dermed højest hastighed, hvor banen er tættest på Solen og mindst hastighed, hvor banen er længst fra Solen.)
  3. Hvis en planet med omløbstiden t følger en ellipseformet bane, hvis halve storakse er a, så vil t2 være ligefremt proportional med a3. (En planets omløbstid vokser således med planetens middelafstand fra Solen.)


Det er så bare mit helt vilde gæt; men det er noget, der kan forklare det rimelig enkle eksperiment.

Det er noget, der kræver en hel del armsved at bruge den variende gravitation; men problemet er ikke uløseligt.

Det bliver straks meget sværere, hvis vi betragter elektroner omkring en atomkerne. Det går endda for brint, hvor elektronens hastighed er helt ned på 1/137 af lysets.
Med Isaac Newtons matematik og den klassiske mekaniks formler har man sidenhen kunnet "præcisere" formlen i den sidste af Keplers love til:
a3=[G*M*(t2)]/(4*pi2)

Der optræder dels relativistiske fænomener. De inderste elektroner (hvis man erstatter M med produktet af kernens- og elektronens ladning får nemlig en vanvittig fart på, når man kommer op i de højere orbitaler. M kommer også til at variere for hver enkelt elektron efter hvilken elektronskal, den er placeret i. Endelig er det spørgsmålet om hvis tid man regner i?
Min formodning er, at det hele bliver så kompliceret, at man må bruge Heissenbergs usikkerhedsrelation og kvantemekanik. En kerne vil nemlig føle tiltrækningen fra elektronen på et tidligere tidspunkt end det nuværende og det vil også gælde for elektronen - og de to og ingen af de 4 tidspunkter er sammenfaldende.
Det vil så kræve, at man skulle have et utal af forskellige ligninger for at bestemme en bestemt partikels position og moment i forhold til en andens.

Men indtil nogen kommer med en mere overbevisende (og sand - der er nemlig en del vundet ved, at man ikke aner, hvad de går og laver) forklaring, så gætter jeg på, at dette er sammenhængen. Det er den simpleste forklaring, jeg kan komme med.

Jeg hæfter mig også ved, at man i USAF har oprettet en "Space Command". Den må jo have et eller andet at kommandere?
avatar
Thomas

Antal indlæg : 25218
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Yderligere oplysninger:

Indlæg by Thomas on Ons maj 10, 2017 12:26 am

Der er et par nye oplysninger:

  1. Banen er lavere end "man" troede. En bane på 270 dage:
    Den geosynkrone bane ligger i 360 km med en omdrejning om dagen, så har vi en konstant for (a3)/(t2) = [(360+6375)*2]3/1 km3/dag2 = 305,5 * 109 km3/dag2 = k
    sætter vi i stedet t=4/3 dage, så har vi:

    K * t = a3 => a3 = 305,5 * 109 km3/dag2 * (4/3)2 <=> a = 7412 km
    Herfra skal trækkes jordradius som vi har sat til
    6375 km, hvorved banehøjden bliver 7412 km - 6375 km = ca. 1000 km.
  2. Nu skal jeg så regne på om den nye bane, som er ca. vinkelret på rotationsaksen er med eller mod solen, hvilket jeg ikke kan overskue; men banen er betydeligt lavere. Den tidligere bane var circumpolar, hvorved betragtningen om rotationsretningen falder væk.
  3. Jeg tror så stadigvæk, at det er et spørgsmål om at kunne styre banen ifht. jordoverfladen.
  4. En anden faktor er, at ekcentriciteten af banen er nok en del større end først antaget. Dvs. banen er mere oval end cirkelformet. Man kunne evt. styre ved at styre ekcentriciteten:
    De af radiusvektor bestrøgne arealer er lige store i lige store tidsrum.
    Kepler.

avatar
Thomas

Antal indlæg : 25218
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum