Estland.

Side 2 af 2 Previous  1, 2

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Foruden F-35 og KC-135

Indlæg by Thomas on Ons apr 26, 2017 3:20 pm

Er der tale om RC-135

  1. RC-135U Combat Sent
  2. RC-135W Rivet Joint
  3. RAF RC-135W Airseeker.


Hvad er der under opsejling fra russernes side?

De fly kommer ingen steder uden begrundelse.
avatar
Thomas

Antal indlæg : 25403
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Il-96 krænker estisk luftrum.

Indlæg by Thomas on Lør maj 06, 2017 3:23 pm

Så er mulighederne begrænsede for hvem det kan være.
Det kan kun være den russiske regering.

Hvor den skulle hen? Det er jo ikke godt at vide!
While the Russian aircraft was flying with its transponder switched on, it had not presented a flight plan to Estonian Air Navigation Services by the time the airspace violation took place and there was no radio contact with the aircraft.

Der var ingen flightplan og man ønskede ikke at besvare spørgsmål over radioen.

Jeg tror så småt ikke, at de andre fly kan flyve mere. Overhængende fare for at falde ned.

Mit gæt er (og det er et vildt gæt), at der er tale om teknikere mm., der skal reparere og vedligeholde de Fencer, som for et par uger siden fløj til Königsberg. Uden flightplan så er det lidt vanskeligt at lande udenfor Rusland.

Hele lortet bryder stille og roligt sammen.
avatar
Thomas

Antal indlæg : 25403
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Estisk hjemmeværn.

Indlæg by Thomas on Man okt 02, 2017 3:14 pm

Set ud fra mit synspunkt, så er det rimeligt omkostningsbevidst.

Altså en fuldt mobiliseret brigade havde i sin tid - foruden 3 kampbataljoner - en logistisk bataljon og en let infanteribataljon.

Den lette infanteribataljon havde til opgave at bevogte brigaden mod overraskelser og sabotage, således at brigaden i Beredskabsområdet kunne hvile, genforsyne og få vedligeholdt og repareret mindre skader.
Det er som sådan ikke en opgave, der er afsindigt krævende og i det øjeblik brigaden bevæger sig taktisk, så bliver infanteribataljonen efterladt - det er kun under forskydning, at infanteribataljonen skal følge med brigaden.

Nu er truslen reelt så meget mindre - rent mængdemæssigt - at vi taler om kampgrupper af bataljonsstørrelse - og disse kun på højere niveau er sammen fattet i brigader. Det er så også udmærket, forudsat, at disse kampgrupper har en tilstrækkelig taktisk mobilitet.
Denne mobiltet kan nås ved at have beskyttede fremrykkeveje. Det være sig terrænmæssigt, det være sig at fremrykkevejen er sikret af allierede styrker.

Det er så her, at det estiske hjemmeværn kommer ind: Kan det estiske hjemmeværn sikre fremrykkevejene?
Dernæst, da vi nu ikke taler brigader men kampgrupper af bataljonsstørrelse, så når vi til at bevogtningskravet reduceres til et let infanterikompagni, mens bataljonen ligger i kantonnement (ikke nødvendigvis telt; men i lader og på andre måder under tag - og i skjul med køretøjer etc.).
Det skulle være muligt, at et estisk hjemmeværnsdistrikt kan stille med en enhed af kompagnistørrelse til sådan en opgave - uden samtidig at opgive område overvågningen, som giver sikringen af fremrykkevejen.

Det alene vil betyde at en sådan kampgruppe af bataljonsstørrelse ikke har 5 kompagnier; men kun 4 - vi slipper kun i begrænset omfang for trænelementet, hvis man kan klare sig med brændstof oplagt i depoter - det er såmænd kun en ekstra tank hos den benzinstation, der forsyner de lokale bondemænd med diesel.

Det jeg så også ser er, at dette trænkompagni vil nok så meget have til opgave at forsyne civilbefolkningen med fødevarer etc. snarere end kampenhederne. Det er jo "civilbefolkningen", der i sidste ende stiller med hjemmeværnsenhederne.

Den egentlige genforsyning vil jeg overlade til Spartans, der flyver ammunition ind - faktisk i beredskabsområdet. Et beredskabsområde for en bataljonskampgruppe vil have en størrelse på ca 150 km2. Det jeg ser her er, at Flyverhjemmeværnet kunne oprette en landingsplads - og bevogte den med assistance af det lokale hjemmeværn - og gå hjem igen med transportflyet, når det har afleveret sit gods.

Hvis vi for alvor går ind i den tanke, så bliver det umådelig meget lettere at opretholde en betydende styrke, der udskiftes med enheder fra andre Nato-lande. Altså den faktiske kampkraft forøges med 20-30% ifht. det antal tropper, der rent faktisk er til stede.
Det er noget, jeg faktisk mener afspejles af forskellen i plantallet på en bataljon, der normalt angives til 1.000 mand, men hvor virkeligheden nok ligger på 7-800 mand, hvor kun noget af den ringere personelnormering er rationaliseringer i form af, at man har køretøjer.
avatar
Thomas

Antal indlæg : 25403
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Opstillingen i Estland.

Indlæg by Thomas on Man dec 11, 2017 5:38 pm

Vi ser, at forstærkningerne til iflg. de seneste offentliggørelser bliver (kampgrupper af btn-str.):
1 USA, 1 britisk, (1 fransk?), 1 dansk.

Nu kan man så sige, at der "kun" er tale om en BDE. Men kigger man lidt nærmere:


  • Der mangler 200 mand el. 1 kompagni i f.eks. den danske kampgruppe. Det er formentlig infanterikompagniet til nærsikring af enheden i hvil.
    Jeg formoder, at det er fordi den opgave løses af det estiske hjemmeværn. Det er så også den rigtige måde at gøre det på. Nærsikringen bliver langt mere i dybden frem for at være en rimelig banal portnerfunktion. Patruljer med hunde 1-2 km fra objektet (gruppens beredskabsområde) er langt mere effektiv end et hegn - specielt hvis den er tilknyttet lokalbefolkningen og lytter efter sladder.
  • Briterne har Challenger 2 kampvogne (der bliver opdateret - får nyt fjernsyn?). Challengeren er med sine knap 70 tons ikke det hurtigste og dens riflede 120 mm. kanon er britisk - glatløbet har aldrig været deres store lidenskab. Meeen når opgave er at sætte sig i en stilling og glo ned på fjenden med kampvogne der vejer lige godt det halve, så må fjende tænke: Den ekstra vægt kan ikke være fedt - ikke alt sammen. At motoren er - som er reglen i britiske kampvogne - problematisk, det kunne give en indikation af at man så sandelig ikke har i sinde at flytte sig ret meget: "Og hvad har Du så tænkt Dig at gøre ved det?" Ja, altså udover at melde Dig ind i de varme øren og røde numser's klub?
    I gamle dage satte russerne altid deres bedste panser overfor briterne - fordi de altid har haft de mest hårdføre kampvogne: Det galt for Centurion, Chieftrain og nu Challenger - og de kan ramme.
    Det betyder, at:

    • I russernes små julelege med at trykke snart i Georgien, Ukraine eller de Baltiske lande - så kan russerne ikke flytte sig. Bruger russerne deres bedste panser til at true med - som de har for vane: Det var derfor, at USA overvejede at give Ukraine Javelin - ret så tydeligt endda.
      Russerne kunne lige vove på at sætte deres bedste kampvogne ind i Ukraine. Estland har også Javelin.
    • Alternativet er, at ved et angreb et vilkårlig andet sted, så pløjer Challenger 2 sig igennem det udtyndede forsvar - som de gjorde i Iraq II - og er totalt ligeglade med de småsten, der bliver smidt efter dem. Briterne flytter sig ikke langt; men fjenden kommer ikke derfra i live.
      Danskerne har så den diametrale filosofiske modsætning:

      • Bliver er/bliver udmærket
      • Motoren er med massive 1500 hk 15-20% større en Challenger 2's 1300 til en vægt, der er tlisvarende lavere
      • Beskyttelsen er bestemt ikke ringe.

      Man kan lade Challenger slå hul på fjendens forsvar og lade Leoparderne løbe igennem - og der er ikke langt til Skt. Petersborg.

    Det synes jeg godt, at man kan tænke lidt over.
avatar
Thomas

Antal indlæg : 25403
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Enhanced forward presence.

Indlæg by Thomas on Lør jan 06, 2018 8:48 am

Forskellen til det, man har set amerikanerne lave er hjerteskærende!

Der er nok en grund til, at amerikanerne har så kostbart et forsvar.

Det er jo ganske udmærkede lastbiler og de stuves let og hurtigt - der er ikke nogen, der ser ud til at forhaste sig. De fleste danskere har kørt ombord på en færge - ikke så meget mere; men trods alt.

Jeg kunne så godt lide at se nogle flere af vognene med et tungt maskingevær over passagersædet - jeg tror en maskinkanon vil ryste for meget - og ikke ramme noget - men det kan jo komme, når de bliver frigjort fra PMV'erne. Med bare to minutters varsel under march til spredning så vil de vige ud og lade maskingeværerne stritte i alle retninger. Fjenden kan evt. ramme én lastbil; men der bliver ikke tale om sekundære eksplosioner - og det med at vende tilbage og forsøge igen? Det overlever piloten næppe.

Det er ikke en decideret kampopgave; men når den ikke virker, så mærkes det. Jeg kunne også godt tænke mig nogle Stinger på vejrdækket.

Sagt på en anden måde: At gøre forsyningstjeneste til et problem?!
Det skal naturligvis øves, men så er det heller ikke værre.

Det med at surre vognene? Det er heller ikke noget problem: Det dér holder selv i ret så slemt vejr i Østersøen. Jeg har gået ved siden af jernbanevogne, der var surrede og knirkede og knagede - ikke noget problem. Toget var rettidigt i afgangen fra havnen. Der er ikke nogen af de lastvogne, der ikke kan bruge det for hånden værende broslagningsudstyr.

avatar
Thomas

Antal indlæg : 25403
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Hvad har danskerne med?

Indlæg by Thomas on Tors jan 11, 2018 6:14 am

Lidt underlig sammensætning.

  • 2 DEL PNINF på CV9035 á 3 vogne
  • 1 DEL MEKINF på M113 á 9 vogne???
  • 1 DEL? Træn med lastbiler pansrede á 11 vogne.
  • 1 DEL SAN 2 vogne.

Billederne viser M113 på "gummibånd".

Det kan sgu godt være alligevel, at man bruger min idé (andre kan også have fået den - der er ikke copyright). Nemlig at bruge M113 som lastbiler til mekaniserede enheder.
Det har undret mig, at man sætter gummibånd på så gamle køretøjer. Men de er rimeligt beskyttede mod artilleriild.
Det ser for mig ud som man vil afprøve (under realistiske forhold), hvordan de gamle PMV opfører sig med nye bælter. Jeg ved så ikke, hvordan man påsætter et gummibånd, der er kørt af; men et metalbælte er bestemt heller ikke uproblematisk når vognen kører af bæltet.
Fordelen ved M113 er, at vognen er forholdsvis let og den vægt, der indspares ved brug af gummibånd (jeg ved godt, at det må man ikke kalde det mere; det svarer til at kalde Simon Emil Amnitzbøl for en insolvent slangebøsse - man skal jo være så fidel overfor lummerkarle i dag - jeg kalder ham ikke skolelærer).
M113 er så p.gr.a. vognkassen er af aluminium ikke optimal i streng frost.

Jeg tror så også, man skal undersøge fremkommeligheden for hjulkøretøjer. Kan en terrængående lastbil komme frem, så kan en "Øgle" også. Det er nok så værdifuldt at finde ud af om fremkommeligheden hindres af bunden eller størrelsen mellem træerne.

Kampvogne er ikke så afgørende at finde ud af, fordi, hvad nordmændene ikke véd om kørsel i sne og på is med kampvogn - det er af begrænset interesse.

Det er så også af interesse at vide i hvilket omfang hjulambulancer er anvendelige: De Duro-vogne er interessante, fordi de dels er på Eagle 5 chassis og beskyttede, dels er på hjul: De har tydeligvis god plads til livreddende 1.hjælp, så hvis de kan bruges uden for mange begrænsninger, så slipper man for de mere forkrampede forhold på en M113.

avatar
Thomas

Antal indlæg : 25403
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Estland.

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 2 af 2 Previous  1, 2

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum