Gibbs fænomenet. Svingningskreds. Olieprisen.

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Gibbs fænomenet. Svingningskreds. Olieprisen.

Indlæg by Thomas on Ons jan 14, 2015 7:35 pm

Jeg mener det var jomsviking, der henledte opmærksomheden på fænomenet og at priser opfører sig efter den matematik.

Her er den matematiske beskrivelse. Ikke at jeg har forstået matematikken i det til bunds; men lad os se hvor langt vi kommer uden.

Observationen er fremragende; men manglede en klar "oversættelse" til kendte underliggende fænomener. Der er nævnt eksempler fra maskinværkstedet - fint nok; men der savner en egentlig begrundelse for, at de også skulle virke på det økonomisk/finansielle område.

Princippet er, at - i dette tilfælde prisen - overkompenserer i dykket med 9-10%, hvorefter opsvinget også overkompenserer med tilsvarende 9-10%. Herefter dør den svingning ud med en eller anden dæmpningskonstant - indtil der sker noget andet igen.

I øjeblikket falder olieprisen kraftigt - og har gjort det i en måneds tid - uden, vi for indeværende kan se bunden. Der er det ene vilde gætteri efter det andet. Mit gæt baserer sig på en oliepris på den tidligere bund på 40 USD/brl - eller rettere "den nye normal" som værende den pris; men uden yderligere egentlig begrundelse. Det var nu det tal, jeg trak op af hatten!

Lad os se, hvordan vi er gået ind i denne situation:

1) Med fulde lagre - eller for årstiden fulde lagre. De lagre vil svinge iht. årstiden så man har en lageropbygning til den store forbrugstid om vinteren - fordi man véd, at priserne til leverance på den tid af året vil være i top.

2) Der er en konstant overproduktion gennem de sidste 1-2 år (hovedcykler) på - for nu at tage avistal - på 2 mio. brl/dag ifht. en verdensproduktion på 90 mio. brl/dag: Dvs. 2/90 eller noget, der med opgørelsesunøjagtigheder minder om 2-3%. Den overproduktion er kommet som følge af en stadig svagt stigende produktion/udbud som følge af ibrugtagningen af nye felter og forbedring/rationalisering af bestående - disse har gerne marginal karakter, som f.eks. Iran og Venezuela, der i årevis har været pisket til at producere og tjene valuta: Koste hvad det ville.

Samtidig er der et faldende forbrug/efterspørgsel af olie som følge af dels substitution: Skøre projekter som vindmøller og solceller betyder ikke meget mængdemæssigt; men de kommer oveni i en generel tilbagegang som følge af faldende økonomisk aktivitet.

Vi har kunnet observere denne faldende aktivitet ved at der er blevet lukket miner rundt omkring - specielt kobber har haft en finansielt betinget overpris - hvor prisen nok holdes; men produktionen sænkes, fordi de nye miner med de store investeringer kan producere til lavere variable/marginale omkostninger, så nedlukningen i produktionen er sket i miner med de højeste driftsomkostninger, hvilket ikke er de nye miner: De kan have større omkostninger totalt, fordi de de har nogle finansieringsomkostninger; men de variable er mindre.

Vi ser det for kuls vedkommende: Australsk kul har haft dette prisfald gennem de sidste 4 år. Nu er der masser af kul; men problemet er minerne, der er rigtigt dyre at etablere - også med den dertil knyttede infrastruktur: Det nytter ikke meget, at man har en fin og produktiv mine, hvis man ikke kan få udskibet stadset. Jernbaner er ikke billige i anlæg. De kulminer, der kommer til at lukke er de kinesiske og evt. andre, som i årevis kun har været holdt i drift af en overpris beroende på en knaphed som følge af, at de nye miner ikke var kommet nok op i gear.

3) Vi har en overkapacitet på tankskibe (hvilket Torm og fragtraterne peger på), som til dels skyldes at rørledninger tager en stor del af transporten; men de forholdsvis nye felter ikke endnu har fået anlagt rørledninger eller kun utilstrækkeligt ifht. andre kilder.

Antager vi, at en rejse til/fra oliehavn/oliekilde tager 2 uger (med 12 knob er det 8000 km) ved superslow steaming. Så vil med nogenlunde stabile afsætningsforhold 4% af forbruget være i transit - nok noget mindre, hvis man tager transitten i rørledninger i betragtning, så vi taler ikke 90 mio. brl * 14 ~ 1300 mio. brl men noget mindre. Der er ikke desto mindre tale om et lager, der til dels regulerer svingninger i efterspørgslen. Normalt betyder det ikke noget, fordi med normal fart - skal vi sige 24 knob -  er der stadig disse ca. 1000 mio. brl. i transit.
Fænomenet opstår under ændringer af farten!
Når man nedsætter farten så bliver lageret i transit det større ifht. forbruget. Der transporteres simpelt hen mindre pr. tidsenhed.
Omvendt kan man sætte farten op i ballast på vejen tilbage efter en ny portion. Dvs. man øger transitlageret fra 1000 mio. brl. til 1500 mio. brl., hvis vi antager, at man går fuld skrue tilbage efter mere på - skal vi sige 24 knob? - Det vil betyde, at 3/4 af flåden har fyldte tanke mod ellers kun halvdelen. Det vil nok være/blive tilfældet, fordi med de faldende oliepriser, så skider man på bunkers: Det drejer sig om at få en ny fragt. Det er så lidt mere, fordi man nok vil anvende olie som ballast, så den totale lagermængde i transit vil afvige fra den angivne primitive betragtning.

Antager vi et årsforbrug på 100 mio. brl/dag * 300 dage ~ 30 mia. brl./år. dvs. ½ mia. brl ifht. 30 mia. brl  eller noget, der minder om 1½%. Det er så ikke de 9-10%; men her er der jo også tale om dels at noget af transporten foregår med rørledning, dels er der havne ophold, større udnyttelse af vandkraft mm. i perioder (for vandmagasinerne er også olielagre i det omfang man på kort sigt kan substituere elgeneration fra diesel, kul mm.) og flere andre faktorer (bla. julestorme, der sender vindkraft til Holland til negativ pris). Men vi begynder at få en forklaring.




Sammenligner vi olieforsyningen med en svingningskreds indsat i en vekselstrøm (dvs. en spole og en kondensator parallelforbundet), så vil der være en frekvens, hvor spole og kondensator går i selvsving og som sådan forstærker svingninger.

Hvis vi sammenligner olielagrene med kondensatoren, der i sig selv har en jævn afstrømning/afladning (jeg véd at den er eksponentiel; men er nogenlunde liniær i det interessante ladningsområde) med et olielager, der har en nogenlunde jævn tømning pr. tidsenhed til forbrugerne.
Dernæst sammenligner tankskibene med spolen, hvor strømmen går frem og tilbage - svarende til farten frem og tilbage i hhv. lastet og ballast.
Det system vil have en lagermængde som ikke kan varieres særligt på kort sigt og en tankskibskapacitet, som også kun kan variere begrænset indenfor en overskuelig tid. Så vil der være en fart for tankskibene, der i forbindelse med sæsonvariationer (signalet) går i selvsving og forstærker (overdriver) både prisstigninger og prisfald - uden at gøre noget særligt ved det mængdemæssige forbrug set over længere tid.

Det er så en stærkt forenklet model; men jeg tror den dækker princippet i disse overdrevne prissvingninger.

Derfor tror jeg ikke, at bunden i olieprisen ligger på de 40 USD/brl., som vi nåede sidst. Sidst stabiliserede man sig faktisk på en oliepris mellem 65 og 75 USD/brl. Dvs. inden Fanden tog ved kineserne i 2011, hvilket gav en ny stabilisering (hvis det er ordet) med en oliepris på ca. 100 USD/brl.
Denne sekundære stabilisering vil ikke komme igen, fordi Kina ikke kan holde den efterspørgsel rent mængdemæssigt p.gr.a. stagnation/sammenbrud. Derfor er oliepriser på omkring 100 USD/brl nok ikke noget, vi kommer til at se i resten af min levetid (og vi bliver gamle i vores familie og stadig mere knarvorne med fremskridende alder!).
Den anden stabilisering omkring 65-75 USD/brl. fra 2009-10 tror jeg heller ikke på: Det skulle driftsomkostningerne ved fracking forhindre - det var jo netop det prisleje, der gjorde fracking økonomisk interessant.

Det næste lavere stabiliseringsleje på 25-35 USD/brl. tror jeg straks lidt mere på - uden dog at være overbevist. Det skulle så give en bund på noget, der minder om 20 USD/brl.

Vi kan komme i den situation, at vi kommer ned på en middelpris på 20 USD/brl. som vi havde 1986-97. Men den vil nok ligge noget højere, for man skal ikke glemme, at der trods alt er et andet Kina i dag end dengang.
avatar
Thomas

Antal indlæg : 25218
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum