Interview med Ardo Hassoni, Eesti Pank

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Interview med Ardo Hassoni, Eesti Pank

Indlæg by Thomas on Man dec 29, 2014 10:55 pm

Euro ikke længere i krise.

The situation is expressed in very low investments. Consumption growth is rather normal, export outlook is not too bad. The weakest component is investments.

Partly, this is because Europe still has unused production capacity. The companies are saying: why invest if part of the machines are idle.

Det, der skal til for at få investeringerne op er et teknologisk skift, der gør de eksisterende anlæg forældede. Altså så selv om anlæggene var gratis, så ville man investere i noget andet.

Man forsøgte at gøre det med vindmøller og solceller; men det er så heller ikke den teknologiske løsning, fordi det var oliepriserne, der var kommet så højt op, at alternativ energi kunne have en berettigelse.
Som det ser ud nu, så vil konventionelle kraftværker skulle fornys - og være mere effektive.

Quite many enterprises are sitting on big cash accounts; they have lots of money but they are not investing.

Det tro pokker, hvis man skal være nervøs for at lånene bliver hjemkaldt. Jeg tror snarere der er tale om, at virksomhederne vil være uafhængige af bankerne. Man stoler ikke på bankerne, hverken den ene eller den anden vej.

In the initial phase, 120 banks are now under direct European Central Bank (ECB) supervision. For us, these are two banks, Swedbank and SEB; the other banks [in Estonia] are under local supervision, but according to uniform rules.

Danske Bank og Nordea undgår således ikke den Europæiske Inspektion.

This solution was only chosen for it being in accordance with the fundamental treaties of the European Union. The underlying treaty prescribed that ECB might have such a capacity. Had such a solution not been used, the common European banking supervision would never have been born.

To prevent conflict of interests, it has been attempted to put a clear difference between the two parts i.e. monetary policy and supervision.

It is not easy for the banks to keep the regulations, but I do think sometimes these rules are also imposed because the banks (I’m not speaking about Estonia) are also fighting reasonable regulations. If you are always fighting any regulation, then in the end you may get a solution that isn’t ideal.
Det er vist, hvad man kalder et smask mellem øjnene.

The loans/deposits ratio is positive in the sense that in the boom times the banks were financing out of foreign sources, but now it’s more or less out of domestic deposits.
Det kan sgu snart ændre sig, når større investorer flygter over i USD - og det gør de, så det trykker EUR kursen.

The other risk is related to the Nordic real estate sector and the broader Nordic economy. There, the real estate prices have grown quite nicely, especially in Sweden, and should their prices start moving in the other direction, it may backfire and affect the behaviour of these same banks in Estonia.
Tja... når man taler om at indføre tvungne afdrag for belåning over 150% af anskaffelsesværdien.....

Hanssoni skrev:
One is the issue of effectiveness. With interest rates ultra low, at least with government bonds, the question arises how much effect is there to be achieved?
Lige præcis, der er ingen stimuleringseffekt ved lavere renter - vi ser netop, at virksomhederne betaler lån af for at blive uafhængig af bankerne.
The other issue is related to financial stability. If the measure proves to be effective and we drive interest rates even lower, what will become of the economy when at a certain moment the interests again start to rise (and sometime this will happen anyway)?

Problemet er, at så kommer de dubiøse lån for en dag. Så længe der hverken betales renter eller afdrag, så kan man ikke se de usolide debitorer. Problemet er, at bankerne ikke har råd til stigende rente, fordi den renteudgift er sikker; men når man i årevis har ladet som om, at debitor er helt fin, fordi man hverken har opkrævet rente eller afdrag. Der er for alvor lagt i kakkelovnen (jævnfør ovenfor), fordi de gode debitorer enten bliver selvfinansierende eller finansierer på anden måde uden om bankerne.


The third issue is: EU basic treaties include the ban on financing governments which means the central banks is not to finance governments. It has very clearly been stated that, direct financing is forbidden i.e. if a state emits new bonds the central bank may not directly purchase these.

En væsentlig pointe, der gør at det bliver vanskeligt for staten at overtage flextumpernes gæld.
Altså hvis staten køber flexlort, så skal det finansieres med udstedelse af statsobligationer. Problemet er hvem kunne tænke sig at købe disse obligationer? Investorerne kan måske påtvinges en 100 mia. DKK eller så; men derudover skal der en kraftig renteforhøjelse til - om ikke andet, så fordi der er så mange USD obligationer, hvor afkastet kommer som følge af, at EUR/USD kursen giver en devaluering af EUR.

It is also the matter of the spirit of the provision. If we see that such a purchase program starts to boost a deficit in some state, then we come close to the line where we also need to face the restrictions arising from foundational treaties.

Man kan ikke engang lade skatteyderne betale, for der er tab på flexlort, hvis det refinansieres af staten og med en 1000 mia. DKK i udestående flexlort, så skal der ikke så forfærdelig store tab til før stabilitetspagten ryger sig en tur - det bliver nu ikke aktuelt, for de kan ikke udstedes for 1000 mia. ekstra statsobligationer inden renten ryger så meget i vejret, at det ikke rigtigt giver nogen mening heller.

Den sidste pointe er væsentlig!

Hvis man følger Danske Banks handskedukker i det Konservative Folkeparti og giver skattelettelser i toppen, så er der ingen forbrugseffekt i det, fordi det ryger direkte ind som statsstøtte til bankerne.
Det betyder at Finansloven bliver underfinansieret. I stort set samme grad som skattelettelsen.

Der er ingen omkostningslempelse for virksomhederne, fordi de betaler stadig det samme i løn og gager, hvorfor der ikke er nogen konkurrenceforbedring. Forbruget sættes ikke op, fordi den skattelettelse forsvinder i det dybe gældshul. Der kommer således ikke engang flere forbrugsafgifter ind!
Den skattelettelse vil således krone for krone skulle modsvares af reducerede offentlige udgifter. Det vil med andre ord betyde at forbruget går ned.
Her er Venstres politik mere effektiv: Skattelettelser i bunden vil have en betydeligere forbrugseffekt. Det er nemlig ikke-forgældede, der fortrinsvis har lavere indkomster.
Alternativt kan man nedsætte forbrugsafgifter, der vil bedre konkurrenceevnen og give billigere varer, som nok skal blive købt.

Jeg forstår regeringens betænkelighed ved at give topskattelettelser, som kun vil give udbytte til bankerne - de postulerer jo, at al gæld er god: Skattelettelser i toppen får ikke bankerne til at tage tab!

Thomas

Antal indlæg : 23532
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum