Situationsvurdering

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Situationsvurdering

Indlæg by Thomas on Tors dec 25, 2014 8:20 pm

Den militære situation i forbindelse med Ruslands gentagne sammenbrud har helt sikkert en både realøkonomisk og finanspolitisk afgørende betydning. Vi kan bare se, hvordan den styrtende oliepris - og den for praktiske formål ophørende samhandel med Rusland: Gazprom har aldrig leveret så lidt.
Gasprom liefert derzeit ein Drittel des in der EU benötigten Gases. Die Exporte in die EU und die Türkei werden in diesem Jahr voraussichtlich um neun Prozent sinken. Entscheidend sei im nächsten Jahr nicht, wie viel Gasprom fördern, sondern wie viel es verkaufen könne, sagte Kuprijanow.
Det er så vel reelt kun halvårseffekt, så vi taler nok noget der minder om 80% og til halv pris i 2015 - i heldigste tilfælde for Gazprom. En ting er den aftagende efterspørgsel; men hvad der med omhu ikke nævnes er, at jeg tror ikke Gazprom har pumpekapaciteten. Når man ser på de russiske lufthavne, så står der gamle Boeing 747 uden motorer, alene det, at de hiver alle fire af på én gang tyder på seriøs pumpemangel.

Men til det militære:

Det, der sker i øjeblikket er at specielt Estland og Litauen får Hägglunds ganske udmærkede infanterikampkøretøjer fra Hollænderne - ikke forærende; men til en fair pris. Det er våbnet mod "små grønne mænd" og luftlandere. En direkte konfrontation med kampvogne skal de holde sig fra; men den er nok heller ikke aktuel. Ukraine har vist, hvor svært Rusland har ved at flytte kampvogne og holde dem operationsklare - alene det, at man ved Mariopul har anvendt en lokalforsvarsbataljon for at fylde et alvorligt hul i geleddet. Kampvognene er skam konstateret, at de er der på den anden side af den russiske grænse. Det er netop pointen: De står dér og glor bare dumt!

Det har så rippet Holland for Hägglunds, hvilket har vakt nogen utidig sentimentalitet i den hollandske hær. Omkring 1990 var den hollandske hær jo den sidste reserve og den var endog meget pansertung. Slog meget hårdt; men var ikke særlig operativt mobil, fordi kampvogne og tungt panser æder forsyninger, så det for alvor kan mærkes. De vil så altid gå i terræn som udgangspunkt og det giver dem en meget lav taktisk fart.

Det, der kommer til at ske med Hollands hær er, at den omstilles til medium panser. Altså med noget, der minder om gammeldags pansrede mandskabsvogne på hjul og man piller sig tilsyneladende lidt i næsen omkring en ækvivalent til den deciderede bæltekampvogn. Stryker er en mulighed. Den er nu - efter min opfattelse - ikke nogen endelig løsning. En middel kampvogn skal mod en tung kampvogn bruge terrænbenyttelse og bevægelighed for at klare sig - om missiler slår hårdt nok? Måske, men så har men et genforsyningsproblem. Om man med en kanon på 4" kan slå hårdt nok? Tja... så skal den have et hulens langt løb; men mon ikke?

I det hele taget er medium panser løsningen for Nato og Holland. Det er ikke fordi tungt panser er "finere" eller bedre: Det er noget andet. Medium panser lægger større vægt på bevægeligheden - specielt den operative - end det tunge, der med sine 60 tons for en kampvogn nok på siges at prioritere beskyttelse og ildkraft over bevægeligheden.
Den opgave det mellem panser vil have er, at stoppe et evt. Russisk gennembrud. Det er panserets opgave at lave et gennembrud og så have et for fjenden uklart mål, så fjenden ikke véd, hvor reserven skal sætte ind. Modtrækket er - i det defensive scenarie - at have en større bevægelighed.

Der er en 1000 km fra Holland til Warszawa. Med en vejhastighed på i praksis på 70-80 km/t er det en strækning, der kan køres på 2-3 dage, med lidt omdirigering og spredning - også uden at personellet er for nedslidt inden man går i stilling. Det kan tungt panser ikke. Dels er vejhastigheden næppe i praksis over 40 km/t, dels har monstrene på 60 tons det altså med at gå i stykker (for ikke at tale om, hvordan vejen ser ud efter 50 kampvogne har kørt slalom på den). At læsse dem på jernbanevogne er heller ikke løsningen, for så skal enheden pakkes sammen og pakkes ud - hvilket også tager tid. Fremføring af tungt panser over land på 1000 km er ikke specielt realistisk på under en uge - navnlig ikke hvis man p.gr.a. fjendens bevægelser skifter destination - det er jo netop pointen i panser operationer, at man når man støder på modstand, så kører udenom.

Det bliver nok ikke aktuelt nogen sinde, for jeg tror ikke, at Rusland igen kan opbygge den kapacitet til at blive en alvorlig trussel. Det kan man rent planlægningsmæssigt så ikke regne med, for det vil først afsløre sig om 3-4 år (njarrrhh - dagens situation taget i betragtning, så taler vi nok 1½-2 år). En anden fordel ved det middelsvære panser er, at det er en hel del billigere i både anskaffelse end de tunge enheder - driftsudgifterne er ikke meget forskellige, fordi en enheds driftsudgifter afhænger fortrinsvis af, hvor meget infanteri, der er i den. Et infanterikompagni er ca. 1/3 dyrere end en pansereskadron (med samme udholdenhed) - ganske enkelt fordi, der er flere mand i den.
Det er så også derfor, at de baltiske lande skal prioritere infanteriet (panser tungt/medium og motoriseret), fordi de er nok i stand til at produceret et kompagni en hel del billigere end f.eks. tyskerne - og af samme kvalitet.
De betragtninger er det planlægningsgrundlag, man har at gå ud fra.

Vi har allerede set, hvordan Holland stillede deres tunge panser i depot, fordi der ikke blev brug for det. Det gør der nok heller ikke for et middel panser; men kapaciteten skal være der.

At jeg så gerne så, at Holland og Belgien fik F-22 ud fra den betragtning, at de forholdsvis lette og langsomme - forholdsvis! F-35 kunne bruge en reserve i luften. Det gamle makkerpar F-15/F-16 fungerede jo i praksis på den måde ved det, at USA havde en eskadrille F-15 i Holland (Wolfhounds - våbenskjoldet tegnet af Walt Disney - så kender vi amerikanerne igen!) under den kolde krig - under hollandsk kommando! Det team var et kæmpe fremskridt omkring 1985 fordi det gav mulighed for at danne tyngde og indsætte den hårdtslående reserve, dér, hvor det brændte på. Der, hvor tiden er løbet fra "holdet" er, at F-15 først skulle scrambles og/eller lufttankes, hvilket i dagens situation giver en overflødig forsinkelse.
F-22 vil kunne føres fra AWACS og faktisk befinde sig i luften klar til kamp, når behovet opstår. Med sin supercruise kan de komme frem med en sådan hastighed, at man kan nå at skifte mening - i luften.
Men det var sådan set et sidespring.

Taler vi de helt lette styrker, som jeg har berørt flere gange, så er idéen med dem, at de kan lufttransporteres og komme i stilling efter at fjenden er begyndt fremrykningen - vi taler 12-24 timer. De har ikke så meget at meddele svært panser; men de vil indsnævre det operationsområde, det tunge panser kan benytte. Dermed bliver fjenden fremrykning forudsigelig, fordi der er ikke så mange alternativer. Et gennembrud som i 1940 i Ardennerne kan udelukkes, de veje vil være lukkede med lufttransportabelt let panser.
Den anden fordel vil være, at en opmarch som den russerne lavede ved Ukraine - vil være galmandsværk. Planlægningsmæssigt vil fjenden altid skulle tage muligheden for et raid gennem terræn i betragtning, hvorfor en opmarch skal rykkes flere hundrede kilometer længere bagud - ellers bliver de knust, når de er mest sårbare - alternativt bliver deres træn og forsyninger smadret - og en kampvogn uden benzin kører altså ikke ret langt. Dvs. fjendens tunge enheder skal så rykke frem over meget længere strækninger, formentlig også taktisk i terræn.
Det giver så alle andre egne enheder og politisk beslutningsproces et par dage mere - så man ikke er nødt til at acceptere et fait accompli, som med Krim, som kommer til at tage tid at rulle tilbage.

Det er det, der er svagheden ved luftlandere!
De er ikke til at få ud igen og de skal have opfølgning og undsætning, hvilket som bekendt ikke går fremragende i Ukraine.
Det kommer så også til at sætte dybe skel mellem luftlanderne og resten af hæren.
Tallet på 500 faldne lyder ikke overdrevent.
Hidtil har Putin kunnet leve med en fastfrossen konflikt i Georgien f.eks. - det tror jeg ikke går denne gang. Til næste gang véd luftlanderne at de bliver solgt, hvilket nok vil anstrenge mandstugten yderligere. Altså at de bliver sendt på en énvejs-mission - ikke rart. Dem, der er derinde, de skal nok holde ud - de har intet alternativ.
Det er derfor, der er de kampe omkring lufthavnene - det er den eneste måde at få dem ud på. Man har forsøgt med "nødforsyninger" - gik vel kun i begrænset omfang.

Thomas

Antal indlæg : 23532
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum