Bernankes ser tilbage:

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Bernankes ser tilbage:

Indlæg by Thomas on Lør jan 04, 2014 12:12 am

Bernanke.

Det undrer mig lidt, at han overhovedet ikke nævner Tyskland.
avatar
Thomas

Antal indlæg : 25085
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Engelsk uddrag

Indlæg by Thomas on Lør jan 04, 2014 4:11 pm

Telegraph

Bernanke skrev:(Incidentally, the slow pace of productivity gains early in the recovery was not evident until well after the fact because of large data revisions--an illustration of the frustrations of real-time policymaking.)

Det er egentlig alt andet end en parentetisk pointe.
Det er faktiske en fundamental nyorientering af - specielt amerikansk - økonomi. Tyskerne har siden Ludwig Erhard styret på produktiviteten og prisudviklingen.
Det er så ikke bare Bernanke, der har og har haft problemer med, at datamaterialet ikke er indrettet på at belyse de væsentlige problemstillinger, det er et alment problem, som vi herhjemme kan se i nedsættelse af produktivitetskommissioner og ændringer i statistikkerne fra DST.

Det er så i sig selv opmuntrende, at man - helt generelt - er opmærksom på, at forestillingen omkring vækst er for primitiv: En vej, der forbinder to uinteressante huller i jorden, er ikke en investering: Det er spild. Hidtil har man gået ud fra, at planlægningen ville finde - om ikke den optimale; men så nær-optimale løsning. Ja, i det omfang planlægning overhovedet var nødvendig, fordi "markedet" nok skulle finde ud af at løse alle opgaverne.

Det er så også nødvendigt, fordi den offentlige sektor er - og navnlig er blevet - en så væsentlig del af den samlede økonomi. Man kan så f.eks. have en sundhedssektor, der er statslig/regional, som i Danmark - eller en forsikringsfinansieret, som i USA - det er lidt et spørgsmål om zebraens striber er på langs eller tværs. Fælles for løsningerne er, at de har været mådelige - som følge af en uklar opfattelse af deres effekt. F.eks. har den stigende levealder givetvis en sammenhæng med færre krige og bedre sundhedsvæsen; men hvor meget der skyldes hospitalsmæssige reparationer og hvor meget grøntsagerne i en BigMac bidrager har man ikke nogen anelse om. Religiøse formodninger er derimod meget almindelige.

For at snakke udenom, har man så benægtet, at produktiviteten i f.eks. sundhedsvæsnet og skolerne kunne måles. Det er naturligvis noget sludder: Der er bedre og dårligere målemetoder; men de er ikke svære at finde. Når skolebørn i USA pløkker hele klasser med lærer ned, så er der et eller andet, der har svigtet - slemt.

As Carmen Reinhart and Ken Rogoff noted in their prescient research, economic activity following financial crises tends to be anemic, especially when the preceding economic expansion was accompanied by rapid growth in credit and real estate prices. Weak recoveries from financial crises reflect, in part, the process of deleveraging and balance sheet repair: Households pull back on spending to recoup lost wealth and reduce debt burdens, while financial institutions restrict credit to restore capital ratios and reduce the riskiness of their portfolios.

Altså boligmarkedet og krediteksplosionen er ikke så meget en årsag til vækst: Det er en grund til manglen på samme.

Det har så også en sammenhæng med, at produktivitetsgevinster kommer forholdsvis hurtigt. F.eks. det antal arbejdstimer, der skal bruges på at producere flyvemaskine nr. 2 er kun ca. 80-90% af det antal som nr. 1 tager. Nr. 4 tager også kun 80-90% af nr. 2 osv.: Når man dobler op, så får man den samme procentuelle forbedring. Det betyder selvfølge også at reduktionen i timeforbruget mellem nr. 1000 og nr. 1001 er til at overse.

Dvs. der er efter et punkt faktisk ingen produktivitetsvækst - hvilket f.eks. jernbanerne og folkeskolen er fremragende eksempler på.

Samtidig med, at timeforbruget på maskine nr. 800 er ca. 60% af forbruget på nr. 100 (naturligvis forskelligt efter, hvor kompliceret maskinen er), så bruges der på maskine nr. 1600 stadigvæk 85% procent af den tid maskine nr. 800 tog - og mere væsentligt: Maskine nr. 1600 bruger kun 1/4 af de arbejdstimer som maskine nr. 5 brugte.
Hvis man skal komme med forbedringer i forhold til den bestående produktion, så skal man kunne præstere et resultat, der kan berettige til, at man bruger fire gange så megen tid på at producere ét stk.
Kan man det, så vil man med ét slag gøre 1600 maskiner forældede: Dermed er en betydelig investering - om ikke værdiløs, så bør den nedskrives skånselsløst.

Flyvemaskineeksemplet tages, fordi den seneste statistik over C-130 Hercules, jeg har set er nået til nr. 2321 efter at have været i produktion (forskellige version ok; men selve grundkonstruktionen er blevet en begrænsende faktor på materiel) siden 1956. Det er nærmest umuligt at tage det fly ud af produktion med en ny konstruktion.
Havde man anvendt pc-ere havde det været ikke så lidt lettere, fordi ydelsen går så voldsomt op, at det er forholdsvis let at lave de krævede forbedringer efter et par års produktion: Dels er antallet ikke voldsomt, dels er forbedringerne store.

Samtidig er lønningerne unægtelig steget - også reelt - siden 1956 med (for at tage et tal) 2-3 gange. Dvs. i salgsprisen er der stadig højere lønindhold: Salgprisen er godt nok faldet ikke så lidt; men lønnens andel af denne lavere pris er større.
avatar
Thomas

Antal indlæg : 25085
Join date : 27/10/08

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum